Cirklen slutter

2. november 2010

Søndag d. 31. oktober

Morgenen efter en sen lørdag aften med ‘suppe, steg og is’ og fejring af en uges ekspedition i Thy stod alle tidligt op for at gøre klar til turens sidste opgave: gudstjeneste i en af Thys mange kirker. I løbet af formiddagen tog vi afsted i mindre grupper – nogle på vej til kirker, de havde besøgt i ugens løb, andre til kirker særligt relevante for de studietemaer, de arbejder med. I Thisted startede pinsekirkens gudstjeneste kl 10.30. Her tog en gruppe på fem afsted til, anført af Simon og Signe, som i de foregående dage havde interviewet kirkens præst og deltaget i en aftengudstjeneste. Vi ankom små 10 minutter før gudstjenestens begyndelse, og blev her mødt af et væld af hænder, som mødte os velkommen. Folk kendte tydeligvist hinanden. De småsnakkede, grinte og mange omfavnede hinanden. Lidt over halv elleve påbegyndte dagens præst søndagens gudstjeneste. Først med en venlig velkomst efterfulgt af informationer til menigheden om menigheden. Gudstjenestedeltagerne sivede fortsat ind under gudstjenesten og satte sig stille på pladserne.

Her i pinsekirken blandt godt 80 andre deltagere, børn, unge, midaldrende og ældre, kvinder og mænd, blev cirklen sluttet. Efter en uges ophold i Thy var vi, ekspeditionen fra Det Teologiske Fakultet, nemlig ikke længere blot en observerende ‘flue på væggen’. Flere vidste hvem vi var, og hvorfor vi var på besøg. Nogle havde set os i kirken i ugens løb, og andre havde læst om ekspeditionen i det lokale dagblad, hørt interviews i radioen eller set indslag om vores undersøgelser i de regionale TV udsendelser. Men udover genkendelsen var vi også blevet et direkte aktiv i selve gudstjenesten. Således indledte præsten sin prædiken med at referere til ekspeditionen til Thy og til en af vores observationer citeret i ugens aviser: den konservative/’radikale’ kristendom er på tilbagetog i Thy.

Der bedes en bøn for et medlem af pinsekirken på vej med mission til udlandet

Hensigten med henvisningen viste sig kort efter ikke blot at være til almindelig information, at pinsekirken og andre beslægtede kirker er i modvind. Hensigten var der imod at ‘opildne til kamp’, til at menigheden skal tage handsken op og arbejde for at genvinde det tabte terræn. Fra observatører til nu at påvirke det observerede. Vi kom for at iagttage og skaber nu selv ringe i Thys religiøse vande…

Efter prædiken, tekstlæsning, bønner og kristen popmusik forlod vi igen kirken små to timer efter vi var ankommet. Med en hands-on erkendelse af, at vi som forskere i felten uvilkårligt vil påvirke det vi studerer, at forskning blandt mennesker aldrig kan være ‘laboratorieforskning’, vender vi tilbage til opholdets sidste frokost på Langbjerggaard lejrskole.

Senere samme eftermiddag var ekspeditionen igen tilbage i Århus. Indsamlet er lydoptagelser af tæt ved hundrede interviews og deltagerobservationer og kasser af bøger, cd’er og andet informationsmateriale fra grupperne, vi har besøgt. I månederne fremover venter materialet at blive analyseret og bearbejdet af holdets forskere og studerende. De første rapporter ventes færdige til december og i foråret er det hensigten at materialet skal bearbejdes, så det kan indgå i Museet i Thy og Vester Hanherreds kommende udstillinger.

Tak til alle i Thy som har deltaget i undersøgelserne, til forældre for lån af biler, til Det Teologiske Fakultet og ikke mindst til Museet i Thy og Vester Hanherred for hjælp og støtte til projektet. Vi, ekspeditionsholdet, glæder os nu til at gå i dybden med det indsamlede materiale og vil både her på bloggen og i forskellige sammenhænge i den kommende tid sende nyheder ud om undersøgelsens analyser.

Reklamer

“Dropstop, en opfindelse verden har ventet på”

30. oktober 2010

Lørdag d. 30. oktober

Besøg hos en alternativ behandler

”Jeg tror det var guds vilje, at jeg spildte”. En rødvins sjat på en hvid dug blev starten til en markant ændring af Brian Anton Vang Jensen liv. Brian er manden bag opfindelsen ”Dropstop”. Den runde skinnende sølvpapir-lignende skive, man forsyner sin vinflaske med, når man vil forhindre at den giver dryp fra sig. ”En opfindelse verden har ventet på” mener Brian. Dropstop blev da også hurtigt en stormende succes, der i dag eksporteres til over 30 lande og er blevet produceret i over 30.000.000 eksemplarer.
I forbindelse med sin nye berømmelse blev Brian kontaktet af en journalist, der gerne ville have ham til at møde et par alternative behandlere, der tilsammen skulle sige noget om hans fremtid. En håndlæser, en astrolog og en tarrotkortlæser gav deres bud på Brians fremtid. De var enige om at Brian havde evner til at hjælpe syge. Selvom Brian var skeptisk bevægende han sig længere og længere ind i den alternative verden. I dag er han er han fuldt bevidst om sine evner til at heale mennesker.
Det er ikke af egen vilje, at Brian er nået til den erkendelse, han i dag har. Han følte sig fremmede overfor de evner, der blev åbenbaret for ham, og gjorde intet for at følge op på de kontakter til det overnaturlige, han modtog.
En landmandskone ringede uopfordret til ham, da de på gården havde problemer med den mælk, køerne producerede. Brian forstod ikke, hvorfor hun kontaktede netop ham. Men før han vidste af det, befandt han sig i kostalden, trods det at han et øjeblik før stod hjemme ved telefonen i sin stue. Her så

Brian Anton Vang Jensen

han en mand gå rundt i stalden og gav køerne dårligt foder. Over telefonen fik han sendt den afdøde sjæl, som manden viste sig at være, op til himlen. For det er en anden af Brians evner, han kan åbne himlen for dem, der af den ene eller anden grund ikke kommer af sted i første omgang.
Men Brian opdagede, at hans helt specielle evner ikke er ukendte for ham, for han er selv blevet ført tilbage til sine tidligere liv. I disse tidligere liv, hvor han blandt andet vandrede med Jesus og senere i 1800-tallet var healende munk, går Brians hele specielle evner som en rød tråd gennem hans historie.

Efter en spændende eftermiddag med nordjydsk frokostbord i maven, en dropstopsouvenirer i hånden og noget at tænke over kørte vi atter hjem til lejrskolen ☺


”Tror I på spøgelser…?”

29. oktober 2010

Fredag d. 29. oktober

Beretninger fra ekspeditionens næstsidste dag

I Irup i Sydthy sogn findes der en gård med noget af et ry. I en af murene er en kvinde buret inde. Dette var mandens værk som straf for, at hun havde dræbt parrets nyfødte. Hvis muren væltes, siger rygtet, vil
gården brænde og alle nye gårde, der bliver opført på stedet lide samme skæbne. Stadig i dag besøges stedet i skoven af unge mænd i biler og på knallerter for at få et gys.

Om Andreas har været der, ved vi ikke, men vi ved, at det spøger på hans forældres gård. Midt i interviewet spørger han os: ”Tror I på spøgelser?”

Af flere omgange har de haft en clairvoyant ude, siger han, men det er endnu ikke lykkedes helt at få bugt med spøgelserne. Andreas var selv til at starte med skeptisk, men en personlig spøgelsesoplevelse ændrede på dette, da han mærkede et spøgelse komme susende igennem ham, da han påkaldte dem i en samtale med sig selv. Senere havde han endda et spøgelse med som blind passager i bilen. Hans søster har ligeledes set et spøgelse i øjnene – kun øjnene – i døren ud til gårdspladsen.

Tror I på spøgelser… nu ?

(Helle, Elin og Line)

Kristne genbrugsbutikker finder man i de fleste byer rundt i Thy - her i Y's men i Bedsted


Gode formål, næstekærlighed, kaffe og cowboytøj

Når man bevæger sig rundt i Thy, får man hurtigt dét indtryk, at enhver by med respekt for sig selv har en genbrugsbutik. Selv i byer, hvis befolkningstal tilnærmelsesvis fordobles, når en mellemstor Saab med studerende fra Århus overskrider bygrænsen, finder man disse forretninger.
Officielt er langt de fleste tilknyttet kirken, og korset på facaderne springer i øjnene som et symbol på næstekærlighed og butikkens fokus på velgørenhed og hjælp til samfundets udsatte eller mindrebemidlede. Men hvor meget betyder den kirkelige tilknytning? Er denne velgørenhed en religiøs forpligtelse, eller spiller kirken en birolle som udbyder af muligheden for at hjælpe andre?

Ekspeditionens sjette dag havde vi dedikeret til at tage en snak med en række af de frivillige, der holder gang i genbrugsbutikkerne.

Endnu en dag hvor nyhedsmedier fulgte ekspeditionen. Her på genbrugsbutiktourné

Lidt over middag forlod vi basen forfulgt af to journalister fra tv midt-vest, der tydeligvis hellere ville lave ”voice-tv” eller ”vild med dans” end at bruge tid på os. Første stop var Kirkens Korshær i Vildsund, hvor vi oplevede en stor imødekommenhed og velvilje til at fortælle om livet i genbrugsforretningen. Det kom der en god snak og noget semi-dårligt tv ud af, og derefter begav vi os sydpå. Overalt blev vi mødt med store smil og efter en lang eftermiddag på farten, vendte vi snuden mod lejren væbnet med optagelserne af interessante interviews, gode billeder, en statue af Strauss og cd med Dr. Bombay. I hvor høj grad religiøsitet kan ses som drivkraften bag det frivillige arbejde, er det endnu for tidligt at sige noget om. Nogen lagde stor vægt på næstekærlighedsbuddet mens andre beskrev sig selv som ikke-troende. I morgen tidlig begiver vi os igen ud på jagten efter de frivilliges motiver, gode historier og lækkert cowboytøj.

(Simon L.)


En bybo’s beretning fra Vestfronten.

28. oktober 2010

Torsdag d. 28. oktober

En studerendes beretning:

“Vores ekspedition nærmer sig nu afslutningen på sit femte døgn og allerede efter blot 120 timer i Thy tegner der sig klare tendenser. Troen på Jesus og det glade budskab er stadig klart i fokus heroppe. Dog sætter det ikke en stopper for, at andre og mere eller mindre eksotiske grupperinger / personligheder / strømninger finder plads i landskabet. Som eksempel vil jeg her give et lille indblik i, hvad sådan en helt almindelig torsdag kan byde på, når man begiver sig ud i Thy’s landskab for at snakke med personer, der ikke just knæler for Vorherres alter hver søndag.

Som noget nyt bevæger min gruppe sig for første gang mod Sydthy. Som i resten af landskabet afløser den ene gravhøj den anden, som svampe på en våd græseng, og minder os om den enorme handelsaktivitet, der engang var så kendetegnende for området. De gamle vikingegrave får os hurtigt i stemning til vores interview – nemlig med den asa-troende Mogens. Udover at vi må foretage

Mogens befinder sig godt i elementerne, hvor han mærker den nordiske histories vingesus

interviewet i en vindblæst campingvogn, der til tider forstyrres af forbigående traktorer som skratter lidt på lydoptagelsen, er Mogens en virkelig flink, rolig og rar mand, der gerne svarer på vores spørgsmål omkring hans tro og den måde han udøver den på. Selvom Mogens ikke selv er aktivt udøvende asatroende, forklarer han indgående, hvorfor han synes at netop de nordiske guder og deres fortællinger tiltaler ham. Det er ikke så meget det religiøse aspekt, men mere historien og det kulturelle man finder i fortællingerne. Som en lille lommefilosofisk afslutning fortæller Mogens os, at alle de nordiske guder kun har ét personlighedstræk hver og at dette ikke er muligt for mennesket. Derimod er mennesket en blanding af alle gudernes enkelte personlighedstræk. Derfor er Mogens overbevist om, at en polyteistisk tro er mere logisk og lettere at forholde sig til end en monoteistisk. Herefter siger vi tak for interviewet og nærmest ceremonielt overrækker vi ham gaverne medbragt fra CSR – fakultetets årsskrift og et visitkort så han kan følge os på bloggen. Det slutter med et fast håndtryk og et tak-for-hjælpen dyt, da vi kører derfra. Nu er det tid til at rense tankerne, lægge Mogens’ lommefilosofi lidt i bagagerummet og få fokus på dagens næste delmission – et opfølgende besøg hos den tibetanske buddhist Hanne og hendes glade venner i Frøstruplejren, bedre kendt som Thylejren.

På halvvejen tager vi et stop forbi basecamp aka Langbjerggaard for at samle et par journalister op. De er fra Kristeligt Dagblad og tripper for at komme ud

Kristeligt Dagblad er på besøg hvor de interviewer de studerende

og opleve, hvordan græsset “gror” i lejren. Vi ankommer til Thylejren lettere forsinket, men så snart vi drejer til højre ved det lille, grønne træhus er det som om vi kører ind i en tidslomme, hvor det hele står stille. Ingen af dem vi møder på “Svampen” (lejrens lokale værtshus, red.) synes nemlig at være synderligt stressede over vores lidt sene ankomst og efter lidt chit-chat gennem den tykke “cigaret”-røg finder vi ud af, at Hanne er ude og dræne heden efter nattens kraftige regnskyl. Hanne er gæstfri som sjældent set, men står dog fast på sine præmisser om, at pressens kameralinser ikke bare kommer forbi og blitzer løs i hendes intermistiske hjem. Heldigvis får både ekspeditionsdeltagere og pressefotograf lov til at tage

Hanne Brogaard - en beboer i Thylejren

nogle enkelte billeder, for Hannes hjem er virkelig farverigt. Overalt er der små genstande, plakater, bedeflag og bøger, der viser Østens inspiration og indvirkning på hendes daglige lejrliv. Da vi for anden gang på tre dage siger tak for snakken til Hanne, opfordres vi til at slå endnu et smut forbi Svampen for også at høre et par af de andre lejrbeboeres mening og holdning til religionen i Thy. Her møder vi Birgitte samt andre “koner” fra lejren, som hurtigt stemmer i med hver deres holdning til emnet. Det er tydeligt, at Birgitte og konerne hygger sig blandt guldøl og Blå Kings, mens vi interesseret lytter og grifler detaljerne ned. Overordnet er de alle enige om, at den kristne religion aldrig har og næppe vil gøre meget godt for menneskeheden. Til gengæld er det interessant, at man heller ikke føler sig særlig spirituel eller tættere i kontakt med ånderne bare fordi man er beboer i Thylejren. Det viser sig oftest at være bevægelser udefra, der har pitstoppet i lejren sommeren over og dermed har skabt lidt røre i andedammen. Konerne slutter af med at slå fast, at man efterhånden føler sig som en integreret del af lokalsamfundet og det er der jo ingen grund til at lave om på.

Efter endnu en spændende dags oplevelser er det tid til at vende den udlånte Renault’s snude mod syd og hjem til de bløde sofaer, hvor mine kære medstuderende i mellemtiden har tryllet i køkkenet og står klar med bagte rodfrugter og udsøgt marineret kylling. Joh det at være “forsker” er sgu ikke helt ringe!”

Gæster fra Det Teologiske Fakultet - Phil Zuckerman og Iben Krogsdal

Konfirmanter fra Harring kirke


Livet ved havet – på udflugt til Vorupør

27. oktober 2010

Onsdag d. 27. oktober – til seniormøde i Indre Mission, Interviews med repræsentanter for Jehovas Vidner, for Missionsforbundet og endnu en række af områdets folkekirkepræster. Midtvejs i ekspeditionen og mere end 40 interviews gennemført. Begivenheden blev markeret ved en fællesudflugt til Vorupør hvor Thy Museum havde inviteret på besøg til museets lokalafdeling. Her tog afdelingens daglige leder, Eva Nielsen, imod os på byens gamle kirkegård i udkanten af Vorupør. Selvom den tilhørende kirke blev taget ned i starten af 1900-tallet og materialerne derfra blev solgt som genbrugsbyggematerialer og pengene brugt til at bygge en større kirke tættere ved kysten i Vorupør by, er den gamle kirkegård stadig et stemningsfyldt besøgsmål – ikke alene for den barske natur som kirkegården naturligt glider ind i, men særligt for de vidnesbyrd om fiskeriets og havets

Et mindesten på den gamle kirkegård i Vorupør som vidner om barske livsvilkår for mange fiskere ved vesterhavet gennem tiden.

betydning for lokalbefolkningens liv og skæbner; fiskere omkommet på havet, fattigdom og en heraf afledt høj børnedødelighed og alkoholisme blandt fiskerne indtil etableringen af det indremissionske andelsfiskerkompagni i slutningen af 1800-tallet.

Det barske liv ved havet i Thy som kirkegården gav vidnesbyrd på blev yderligere bekræftet gennem udstillingen på Vorupør Museum, som Eva bagefter tog gruppen med til. En spændende udstilling som gav indblik i hverdagen for fiskerne og deres familier i slutningen af 1800 tallet op gennem første halvdel af 1900 tallet. Hvor vækkelsesbevægelsen for godt hundrede år siden havde et kraftigt tag i områdets fiskere, mente Eva Nielsen, at dette ikke længere var tilfældet – eller rettere ikke på samme måde som tidligere. Derimod bekræftede hun, hvad undersøgelser i andre lande også har påpeget, nemlig at overtro stadig spiller en væsentlig rolle for fiskerne og deres arbejde. Mange fiskere har tilsyneladende stadig en del handlinger som skal gøres eller i visse tilfælde skal undgåes for at sikre skibet og dets besætning fra forlis. De følgende dages interviews med fiskere håber vi vil bringe dels eksempler på overtroshandlinger, dels hjælper med til at afklare, om og i så fald hvorvidt der er en forskel at spore mellem land, hav og by når omdrejningspunktet er religion.

En svensk forsker oplever stærkere naturkræfter end hvad han normalt er vant til

Inden aftenens festmiddag bestående af plukfisk og vækkelseskage blev serveret i museets udstillingslokaler, var der tid til et møde med vesterhavets efterårsbølger på Vorupørs kystsikringsmole. Stærk blæst og høje bølger. Havet viste tænder og enkelte blev overrumplet af ‘vredens skum’. Med saltvand i håret og på tøjet vendte gruppen ved middagstid tilbage til museet, hvor den rustikke og velsmagende egnsret blev serveret til stor fornøjelse for alle. En perfekt afslutning på ikke bare en overvældende god udflugt til Vorupør, men i lige så høj grad som markering af en veloverstået indsats midtvejs i projektet.

Gruppen er samlet foran missionshuset i Vorupør. En stor tak til Eva for rundvisning og forplejning, og til Thy Museum for støtte til og hjælp med projektet. Uden museet ville dette projektet ikke kunne gennemføres

Se Klaus Madsens seneste billedserier fra ekspeditionen her: Billedserier fra ekspeditionen


Velsignelser og healing af brandsår

26. oktober 2010

Tirsdag d. 26. oktober – endnu en dag med et tætpakket program. Med 18 interviews mod 12 igår tæller vi ved aftenens statusmøde sammenlagt 30 interviews. Såvel et øget kendskab til Thy som erfaringer fra gårdsdagens undersøgelser har allerede båret frugt i dagens undersøgelser – særligt i forhold til interviewene med folkekirkepræsterne, hvor flere temaer bliver efterlyst og uddybet. Tendenser og kendetegn for præsterne i Thy bliver stadig klarere og forventes at bliver yderligere udkrystalliseret de følgende dage…

Udover at interviewe præster og repræsentanter for forskellige religiøse grupper blev der i dag også taget hul på et par nye temaer og undersøgelsesområder; heriblandt deltagelse i forskellige aktiviteter og undersøgelser af områdets alternative behandlere. I forhold til deltagerobservationer havde særligt én gruppe af studerende en interessant og ikke mindst ‘bevægende’ oplevelse, da de til formiddag tog til bønnemøde i Pinsekirken i Thisted. Udover kirkens præst blev de her mødt af bønnemødets 15-16 øvrige deltagere, som de de følgende to timer var sammen med til bøn, sang, velsignelser og tungetaler efterfulgt af en nærende frokost. Om end besøget til Pinsekirken tilsammen varede tæt ved 4 timer, åbnede det videre for at følge det første besøg op med flere interviews og deltagerobservationer. Trods Pinsekirken i Thys beskedne medlemsstørrelse formår kirken at igangsætte adskillige aktiviteter for såvel medlemmer som ikke-medlemmer. Undersøgelsen af alternative behandlere var ligeledes et nyt område, som holdet i dag tog hul på. Dette førte bl.a. til mødet med en i området kendt men andre steder i landet ukendt behandlingspraksis, nemlig healing af brandsår – en behandling foretaget uden brug af vandafkøling eller salver. Både den pågældende behandler og andre brandsårshealere (eller rettere brandsårslæsere) skilter tilsyneladende ikke med deres evner til den brede befolkning, men tilbyder ydelsen til ‘de nærmeste’, hvis behovet skulle opstå. Informanten mente heller ikke, at evnen til at behandle for brandsår krævede særlige guddommelige eller spirituelle forudsætninger. Alle kan tilsyneladende, oplyste vedkommende, opnå færdighederne ved at blive givet den nødvendige viden videre under særlige forhold. Efter snak med flere thyboer fremstår brandsårslæsning at være en gammel praksis i området. Ikke desto mindre synes praksissen at have ændret sig i de følgende år til i stadig større grad at smelte sammen med paletten af alternative behandlingstilbud.

Aarhus Universitets avis UNIvers er på besøg i Thy

Endnu engang fulgte pressen i dag interesseret med i ekspeditionens arbejde –
således kom Aarhus Universitets avis, UNIvers, på besøg og interviewede Marie og Trine, to af holdets studerende, på Langbjerggaard. Interviewet blev sidenhen fulgt op med dels overværelse af de studerendes interview med præsten i Sjørring, dels med en række fotografier som illustrationer til den efterfølgende artikel.

Gode pølser, godt humør krydret med et væld af gode lokalhistorier er Havnens Pølsevogn blevet et yndet opholdssted mellem interviews i Thisted


“Det er bedre at sidde på værtshuset og tænke på vorherre end at sidde i kirken og tænke på værtshuset”

25. oktober 2010

Mandag d. 25. oktober – ekspeditionens første dag lagde ud med et tæt program fra den tidlige morgenstund til sen på eftermiddagen med interviews fra nord til syd i Thy. Ved aftenens statusmøde havde holdet af studerende talt med mere end hver fjerde af Thys folkekirkepræster. Selvom det endnu kun er muligt at ane visse konturer, viser det sig allerede, at temaer som diskuteres og i visse tilfælde splitter præster andre steder i landet også gør

En af Thys mange middelalderlige kirker står stadig stærk og trodser vindene fra vest

det i Thy – således er der også her både talere for og imod fx aktuelle temaer som adskillelse af stat og kirke og vielse og/eller velsignelse af homoseksuelle par. ‘Den rummelige kirke’ finder vi således ikke kun i København, Århus og Odense, men også i landets mere tyndtbefolkede områder som Thy. Hvad der dog synes at adskille kirkerne i Thy fra folkekirkerne i landets større provinsbyer er den enkelte præsts kendskab til sine sognebørn. “Skal du falde til i Thy som præst, skal du kende medlemmer og ikke mindst involvere dig i deres hverdag” som en af præsterne, som hverken var født eller opvokset i Thy, udtrykte det.

Derudover er der i dag også taget hul på en række temaer, som ugens undersøgelser vil have fokus på. Her iblandt religion og dens rolle for tilflyttere til Thy – herunder både tilflyttere fra andre egne af Danmark og tilflyttere fra andre lande – og religion i forskellige samfundsgrupper. Således er der i dag blevet talt med såvel tilflyttere fra flere asiatiske lande og fra større byer som København og Århus i Danmark. Også her er det svært endnu at sige noget generelt, og dog virker det til, at det forholdsvis begrænsede antal af ‘fremmede’ i Thy gør det vanskeligt for mange religiøse eller spirituelle personer med en ikke-kristen baggrund at finde resurser til at starte

Et privat alter til personlig bøn

egne selvstændige grupper op. Billedet er at mange ‘ikke-kristne’ derfor vælger at praktisere deres tro indenfor private rammer og lejlighedsvis deltage i religiøse aktiviteter i andre af landets religiøse centre eller i stedet vælger at “tilpasse sig” – også hvis det skulle kræve, at man konverterer til kristendom og knytter sig til en af områdets forskellige kristne retninger.

Arbejdet med temaet religion i forskellige samfundslag førte også en gruppe af studerende på værtshus i Hanstholm. Udover at præsentere de studerende for nye metodiske udfordringer, åbnede dørene til Krænblosen ikke bare op for stor åbenhed men også for et nyt område, som endnu ikke før er blevet undersøgt. De følgende dage vil forhåbentlig løfte mere af sløret for, om religion dels spiller en rolle i livet på værtshuse og andre tilsvarende beværtninger, dels hvorvidt sådanne steder overhovedet kan bruges som kilde til at sige noget om religion og sociale samfundslag. En gammelkendte udtalelse som også denne dag blev nævnt under besøget i Hanstholm og som flere steder i både Danmark og udlandet har givet nye ideer til flere præster er udtalelsen “det er bedre at sidde på værtshuset og tænke på kirken end at sidde i kirken og tænke på værtshuset”. Interessant om vi også i Thy fremover vil se opblomstringen af koncepter som Pubchurch eller Gud og fadbamser.

Også i Thy kæmpes der for bevarelsen af områdets mindre skoler - her med et slogan, som ikke ses mange andre steder i landet

Se dagens artikel i Thisted Dagblad om ekspeditionen i Thy her: Trine og Simon fortæller om \'fordomme\' om Thy